CHOK/TRAUME OG FORLØSNING

Mange mennesker går rundt med uforløste chok og traumer.

Chok og traumer opstår når et menneske oplever noget, som er for meget, for overvældende eller pludseligt.

Chok og traumer kan også opstå, hvis vi som børn bliver pålagt mere end vi er modnet til at håndtere, ved afvisning, manglende spejling eller krav og skam, også selv om de voksne i vores liv ikke bevidst ønskede det sådan.

Ved chok og traumer går kroppen i overlevelse, fight/flight eller frys og nervesystem og hjerne arbejder med, ved at skabe en biokemi, af hormoner og kemiske stoffer, for at skærpe sanserne så chancerne for at overleve, den overvældende situation, er større. Problemet opstår når vi ikke "lander" ordenligt efter situationen.

Når vi er børn, er det ikke muligt for os at rationalisere en situation.

For det første ved vi instinktivt at vores overlevelse afhænger af at vi er elsket, samtidig med at vi ikke er i stand til at skelne vores adfærd fra vores person. Hvis kroppen ikke forstår, at den svære situation nu er overstået, vil den genskabe den svære situation om og om igen, i håb om at den endelig ”lander”, så vi ikke længere føler os livstruet.

Når systemet ikke får hjælp til det, vil vi fortsat kæmpe for vores liv i vores relationer og går rundt i en permanent tilstand af højstress.

Den ekstreme tilstand af dette kaldes Post Traumatisk Stress Syndrom.

Udover at denne tilstand skaber kronisk mistrivsel og ensomhed, følger oftest også tilstande af angst, depression og stress med, hånd i hånd.

Misbrug er ofte en konsekvens af disse tilstande. Vi selvmedicinerer.

Systemet kan reagere med symptomer som søvnbesvær/kronisk træthed, uro og hyperaktivitet eller kollaps og manglende motivation, migræne og smerter og ikke mindst angst mm.

Følelsesmæssigt opstår ofte urummelighed, aggression, depression, grådlabilitet og følelse af ikke at være tilstede i krop og liv.

Der kan udvikles gråzone symptomer som f.eks. fibroomylogi, allergi, astma, træthedsyndrom og migræne mm.

Håndtering af dette kan nemt lede til selvmedicinering som; alkoholmisbrug, pillemisbrug og andre misbrug.

Ved at implementere chok/traume behandling, kan vi nå kroppen gennem dets sprog, bag ord, og få den til at forstå at det nu er overstået.

Gennem denne forløsning får vi biokemien og nervesystemet tilbage til et mere normalt niveau, så livet igen kan begynde at flyde frit i kroppen.

Integrationsterapi

Forestil dig at du er bevidsthed. Din krop er en container, hvori bevidstheden lever og lærer. Du er ét hele og din bevidsthed er100 %

fordelt i hele kroppen.

Forskellige dele af kroppen repræsenterer, forskellige følelser og modningen af dig som menneske. Hvis alt går godt fra spædbarn til voksen, vil modningen langsomt tage form og dine 100% vil ikke blot modne dig til et empatisk og en ansvarsfuld voksen. Du vil også have fin kontakt med kroppen og dens følelser, kunne rumme dig selv og have en dyb og god vejrtrækning, dine 100 % vil være fordelt i hele kroppen. Du er blevet et helt menneske, særegent og med viden om din plads i livet, retten til af få dækket dine behov, udtrykke dine følelser og manifestere din særegenhed i livet. Du er bevidst tilstede i nuet og livet sker mest fordi du vælger det. Du har meninger, ikke på bekostning af andre, men i balance og du knytter bånd til andre uden bekymring og vælger det til, som nærer dig i livet. Du er tilfreds og når dine mål inden for rimelig tid, du er kærlig og omsorgsfuld overfor andre og de for dig. Hvis du oplever sorg og svigt, rummer du det, finder en plads til det i dit erfaringsbibliotek og fortsætter dit liv, velvidende at du har dig selv og dine resurser og at livet fortsætter.

Desværre går det ikke så ofte helt sådan.

Gennem opvæksten oplever vi ikke alene at noget bliver for meget, men også at noget slet ikke finder sted.

Vi lærer af den sociale kontekst vi vokser op i. Her bruger vi det, vi kalder det sociale nervesystem. Her ”kodes” vi både med det vi oplever og det som vores forældre mærker, tænker osv.

Vi lærer et mønster af ord, som ikke nødvendigvis hænger sammen med det vi gør og føler, vi lærer at leve splittet. Når far siger ”jeg elsker dig” og slår dig, hvad lærer du så? Du lærer at skabe en forstillet virkelighed, hvor du tror at det er godt. Din krop mærker ulyst, fordi kærlighed ikke føles godt. Kærlighed er betinget, kærlighed er straf og ubehageligt.

Hvordan mon det omsættes i voksenlivets relationer og kærlighedsforhold?

Hvad gjorde barnet med det?

Barnet har en helt naturlig udvikling, som langsomt udfolder sig.

Når de betingelser der er nødt til at være tilstede for udviklingen, ikke er det, har barnet i den tidlige alder kun en måde at udholde det på - det dissocierer.

At dissociere, betyder at barnet går ud af kroppen, splitter fra, går ind i en dagdrømme verden, væk fra kroppens og følelsernes ulyst.

De fysiske sansninger, som er forbundet hermed, lagres i hjerne og biokemi og bliver nu til et mønster/forsvar der træder til, når det menneske igen oplever noget der ligner.

Så hvis vi vender tilbage til den grove fysiske forælder, som ikke alene koder barnet med splittede opfattelser af kærlighed, men også lærer barnet at trække bevidstheden ud af kroppen for at udholde ulysten, har vi her skabt en fremtidig voksen, som vil genskabe grovheden senere i livet f.eks. gennem en voldelig partner, som personen ikke kan forlade, fordi hun/han lærte at kærligheden er sådan.

Det menneske er ikke længere bevidst tilstede i livet, dele af de 100% bevidsthed lever uden for kroppen. Denne person kan forvente at komme til at lide af angst og mistrivsel. Hvorfor?

Kroppen søger hele tiden at genopleve det skete, så det kan lande et godt sted.

Depression træder ind, fordi uanset hvor meget dette menneske forsøger, at skabe en strategi for at skabe noget andet, spiller dette hende/ham et puds og selv om tid og sted, personer og steder hedder noget nyt, er kodningen den samme.

Det er forsøg på healing, fordi personen ikke føler sig hel og heller ikke er det.

I den dissocierede del af ulysten og frygten bor jo også bagsiden af dette. Bagsiden er det som barnet kunne have mærket, hvis det var gået godt. Nærvær, at kærlige ord er kærlige handlinger, ønsket om at knytte bånd, gøre godt og have lyst og kraft på livet. Alt er blevet vendt på hovedet og intuitivt ved ethvert menneske, at det fortjener at blive elsket, blot fordi det er.

Når vi er dissocierede mangler vi dele af os selv, og vi kommer til at stå i den del, svarende til den alder vi dessocierde i, alene i den alder, på det tidspunkt, vi oplevede følelse, udenfor os selv.

Kroppen reagerer ved at skabe en biokemi, eller det vi kalder angst eller depression. Vi længes efter at blive hele og ved vi ikke bedre, kan vi tro at det den rigtige partner, det rigtige job osv. er det der vil gøre os hele, faktum er bare at det sker ikke udefra, men indefra.

Gennem mange års arbejde med mennesker begyndte jeg at se et mønster i dette, og ved en ”tilfældighed” opdagede jeg muligheden for at bruge kroppens opfattelse af tid og rum som en resurse i dette arbejde. Jeg opdagede hvor naturligt det er for os at finde de glemte dele og komme dem imøde og at disse dele tager en bevægelse tilbage til livsflowet. I løbet af få uger havde jeg udviklet en hel ny teknik til at samle disse dele i mennesket med et fantastisk resultat. Allerede efter første session beretter de fleste af mine klienter, at de er helt eller til dels er angst frie.

Jeg kalder dette integrationsterapi.

Inspireret af chok/traume behandling, indre barn arbejde, mentalisering og kvante healing.

Jeg planlægger i fremtiden at undervise andre i dette.

Alle dele af dig er unikke og forbundet til den samme stamme, når de taler sammen opdager vi, at delene flyder sammen og bliver et hele, et samarbejdende udtryk

Det er smertefuldt ikke at passe ind i den kasse vi er puttet ind i mod vores vilje. Lad os sammen finde en bedre form til dig

Frihed, er det vi gør, med det der blev gjort mod os!