Tine Mansfield
Gyrstinge Bygade 12
4100 Ringsted
Velkommen til Klinik for Psyko- og kropsterapi
V/ Tine Mansfield.
Når du har valgt at klikke ind på denne side er det sikkert fordi du, eller en du holder af har brug for hjælp.
Måske oplever du eller en du holder af:
Angst og depression
Stress tilstande
PTSD
Lavt selvværd
Tilknytningsproblematikker
Barndomstraumer
Familieproblemer f.eks. Alkoholisme
Psykisk eller fysisk vold
Manglende livslyst og fremdrift
Uro og søvnbesvær
Det er vigtigt når du vælger en terapeut at du er indstillet på at det er et forløb og også at du har tillid til terapeuten. Terapeuten skal være kompetent ligesom kemien mellem jer skal være god. Det kan derfor være en god ide at tage en snak med mig, inden vi aftaler en tid til at starte et forløb, så du kan få en fornemmelse af, om det kommer til at fungere for dig. Jeg laver også SKYPE sessioner ud over terapi i klinikken.
Ring til mig på tlf 41 59 51 35. Læg en besked hvis jeg ikke er der.
Psyko-og kropsterapeut
Tine Mansfield
Gyrstinge Bygade 12
4100 Ringsted
Tlf. 41 59 51 35
tinemansfield@hotmail.com
Mini Bloggen
Her i mini bloggen, finder du mindre blog indlæg som vedrører klinikkens arbejde. Her deler jeg ud af mine mere end 30 års erfaringer indenfor arbejdet med menneskers psyke, sjæl og følelser.
Jeg tager gerne imod forslag til indlæg!
Nederst på denne side kan du læse om planlagte kurser og ledige klientpladser i klinikken.
Glæden, trivlsen og væren i nuet
Nuet er det smukkeste vi har, fyld det med lyst og inderlighed!
Klinik og undervisningslokaler
Klinik og undervisningslokaler er beliggende på min firlænget gård fra, placeret i det naturskønne midtsjælland, nær sø og skov.
For mig er naturen en meget vigtig del af balancen mellem psyke og krop. Derfor bruger jeg naturen i både terapi, undervisning og meditation.
Naturen kalder på en naturlig balance i os, som midlertidigt kan være ude af balance, pga. stress, angst eller depression.
I sommerperioden bruger jeg ind imellem mit lille sommerhus, hvor vi kan arbejde i fred og ro i terapien, med døren åben, så vi kan høre naturens lyde.
På lune dage bruger vi terrassen i økohaven, ligesom de store græsarealer er en ideel ramme om meditationsaftenerne.
Væren i nuet giver dig som menneske, en følelse af tilfredshed og glæde.
Angst, bekymring og mistrivsel skaber et liv, der svarer til at løbe slalomløb. Slalomløb, fordi du som menneske hele tiden forsøger at lave en strategi for, hvordan du kommer igennem næste forhindring. Dit liv leves i overlevelse og du når aldrig rigtig derhen, hvor du kan være i nuet, trække vejret dybt og nyde det der er.
Dette skyldes højst sandsynligt, at du mangler redskaber og har fastlåst energi som ikke kan flyde frit. Dit nervesystem er overbelastet og livet genskaber hele tiden situationer som ligner dem der gik galt før. Selv når du ønsker at gøre noget andet - det sker bare!
Du kan få hjælp til at komme ud af den onde cirkel og langsomt bevæge dig tilbage til livet, glæden og væren i nuet.
Undervisningshuset
Udsigt fra undervisningshuset mod øst
AT REGULERE SIG SELV
Jeg møder ofte mennesker i min klinik som ikke evner at regulere sig selv.
At regulere sig selv betyder at være i stand til at rummme sig selv og lave sammenhænge mellem ens adfærd og tankeaktivitet.
På den måde kan vi som mennesker integrere nye forståelser af os selv og finde en plads inde i os selv til de følelser og tanker, som er en del af det indre liv i et menneske.
Når et menneske ikke kan regulere sig selv, er den indre væren eller kerne flydende og bevæger sig ind og ud af eget center, i interaktionen med andre.
Når den indre kerne ikke ved hvem og hvad du er - og det mærkes således - er det nemt for denne person at finde årsagen udenfor sig selv eller se den i andre. Det kan enten ske gennem inspiration af andres laden og gøren, som begejstrer. Det kan også være egne svære følelser som der ikke er kapacitet til at rumme hvortil den uregulerde person tillægger andre disse følelser, vi kalder det projektion. Det føles som om den anden person er årsag til de ubehagelige følelser.
Uanset om det umiddelbart virker positivt eller negativt kommer det ikke indefra, men udefra. Netop derfor kan energien ikke fastholdes og siver ud.
Oplevelsen reflekteres ikke ind, men projekteres ud på omverdenen og strategien bliver, at andre skal ændre deres adfærd eller lave sig om, så det uregulerede menneske får det bedre. Han/hun ser ikke at det blot fortæller noget om, hvad han/hun selv kan rumme, at mærke og være i.
Dermed ikke sagt at vi skal acceptere alle former fra adfærd hos andre.
Det bliver vigtig, at arbejde på at skabe en solid indre kerne i os selv, hvor vi kender os selv og er i stand til at tilføre næring til os selv og kender vores grænser. Helst før vi når dertil hvor alt er blevet for meget og vi begynder at brænde broer i vores liv, med den uregulerede adfærd eller får et direkte sammenbrud.
Økohavens smukke gaver
HVORNÅR ER DET EN GOD IDE AT GÅ I TERAPI?
Når du oplever mistrivsel er det en god ide at gå i terapi.
Mistrivsel er naturligvis en bred beskrivelse af manglende glæde og trivsel i livet. Mit gæt er at du læser dette, fordi der er noget i dit liv som ikke spiller, eller fordi noget fylder i dit liv som ikke er til at tage fejl af, ift. hvor meget det forstyrrer.
Når det er sagt, kan terapien også bruges som selvforkælelse til at få større indsigt i et bestemt problem i dit liv, som er afgrænset. Det kan være en sorg, et problematisk forhold, manglende mod til videre udvikling eller lignende.
Det vigtigste er at du ikke løber slalomløb i dit liv, forstået på den måde at det problematiske i dit liv fylder på en sådan måde, at du navigerer og planlægger omkring det, for at undgå den tilstand du kommer i, hvis du ikke gør det.
Lider du f.eks. af angst, og må planlægge din hverdag efter det, hvad du laver, hvor du tager hen, hvem du ser, alt efter hvordan angsten opfører sig i den situation, løber du slalomløb. Når angsten styrer dit liv, så er det på høje tid at få hjælp, fordi du faktisk ikke behøver at leve sådan.
De fleste af os kommer sjældent igennem barndommen uden knubs, selv om vores forældre gjorde det bedste, de var i stand til. Når disse knubs blev for meget, kan de skabe problemer i vores voksenliv, for nogle allerede i barndommen.
HVORDAN FOREGÅR ET TERAPIFOLØB?
Når du møder op til din første session hos mig, har du mulighed for at stille spørgsmål så du er tryg. Jeg spørger ind til dit mål med terapien og din historie. Kender du ikke dit mål eller husker du ikke så meget, finder jeg vejen i dette for dig, ved at kommunikere med din krop.
Du leverer altså råmaterialet ved at være til stede og have en intension om forandring. Jeg bliver dit kompas for en tid, navigerer og støtter, giver dig redskaber og rummer det vi arbejder med. Alt sammen gennem din tillid og nogle gange også mistro til mig. Indtil du kan selv.
Jeg tilpasser de forskellige teknikker til dig, dine ønsker og der hvor du er i livet. Jeg skræddersyer dit forløb , så det passer præcist til dig.
Jeg er ærlig, varm, imødekommende og meget rummelig, jeg fortæller dig hvis jeg ikke kan hjælpe dig.
Vi går i gang med arbejdet ved første session og gennem mine sanser og empati, afstemmer jeg hvor meget du kan rumme, støttet af mit nærvær og min evne til at se sammenhænge.
Tusmørke i sjælen
Undervisningskalender og ledige pladser til terapi
Klinikken og terapi:
Jeg har i øjeblikket 5 åbne pladser til terapi i klinikken
Undervisning:
•Meditation med spirituelt indhold for de garvede: Den sidste torsdag eller mandag i mdr. Marts: mandag.
Tilmelding nødvendigt
•Der kommer nye meditationshold i løbet af foråret for nybegyndere og let øvede. Lad mig vide hvis du er interesseret
•Sommer retræte i inderlighed med naturen:
3 dejlige dage i naturen med meditation, bål, yoga, vegetarisk kost, madlavning i det fri fra vores økologiske have, terapeutiske redskaber, kostoptimering og meget mere. Mere i april.
Tine Mansfield
Gyrstinge Bygade 12
4100 Ringsted
tlf. 41 59 51 35
Vores rådyr kigger forbi bålpladsen ved aftentide